Gruppens 100 års jubilæumsdag
4. oktober 1919 stiftede Aage Otto Nandrup Kreutzfeldt 5. Nørrebro trop. Meget er sket siden, gruppen hedder i dag 1. Søborg gruppe og fylder 100 år til oktober. Det skal selvfølgelig fejres på bedste Søborg manér, og derfor afholder vi i anledningen af 100 års jubilæet åbent hus lørdag d. 5. oktober.
Der vil i løbet af dagen blive rig mulighed for at gå på opdagelse i gamle billeder, dagbøger og artefakter, møde nye og gamle spejderkammerater, prøve kræfter med diverse spejderaktiviteter, samt være taler fra gruppelederne og Gladsaxes borgmester.
I løbet af dagen vil der være mulighed for at købe frokost, øl, vin og sodavand. Om aftenen (kl. 19:00-21:00) vil der være jubilæumsbanket til 150 kr.
Find mere information om dagen her:
Alle tidligere og nuværende medlemmer, venner, familie, øvrige spejder, lokalsamfundet og andre interesserede er velkomne til at deltage i fejringen.
Arrangementet udføres med støtte fra DUFs Lokalforeningspulje og Nordea-fonden.
Tilmeld dig via facebook.com